Beth Hart indtager Bremen
25. oktober 2010 gæster Beth Hart Bremen på sin ”My California Tour 2010”. En række byer får glæden af at kunne opleve den garvede amerikanske sangerinde, når hun vil optræde med sange fra sit helt nye danskproducerede album ”My California” samt det bedste fra bagkataloget. Beth Hart optræder kun i Bremen når hun lægger vejen forbi København i denne tour, hvor hun præsenterer sit nye og meget ærlige album, ”My California”, der udkommer i slutningen af september.
Det nye album er produceret af danske Rune Westberg og afslører nye sider af den 38-årige sangerinde, der er kendt for en rå og dyrisk blues-inspireret rock. På ”My California” er alle forklædninger skiftet ud med den sande Beth Hart, og publikum kan se frem til at opleve ærlige, inspirerende og interessante sange fra det nye album samt det bedste fra sangerindens bagkatalog. Beth Harts første singleudspil fra det nye album, ”Like You (And everyone else)”, er allerede blevet taget godt imod og spilles flittigt på de danske radiostationer.
”My California Tour 2010” præsenteres med fuldt band, og koncerten i Bremen bliver siddende.
Supportbandet Striving Vines har fra starten gjort sig be¬mærket med Jonas Møllers stærke og karakteristiske vokal i front, og en lang række skæve, men fængende tracks.
I hjembyen Århus, er bandet lynhurtigt blevet etableret som det nye navn.
Bandet gjorde sig først synlige som finalist i Live Contest, og senere med en selvfinansieret 3-track EP, som allerede før udgivelsen af debutalbummet havde udsolgt sit første oplag på 1000 kopier.
Sidenhen arbejdede bandet intenst på debutalbummet, alt imens karrieren tog fart.
Først med en lang række koncerter på bl.a. Co2penhagen, Danmarks Grimmeste Festival, Pre¬sent Aarhus, Danmarks Største Fredagsbar, Oppenheimers eftermiddag, SPOT Festival, Start! Festival m.fl.
Senest er Striving Vines udvalgt som et af 8 bands i kampen om en supportplads på Kashmirs efterårstourné, der blandt andet udtaler om bandet:
“Rigtig godt, super karakterfuld stemme, dejlig minimalistisk instrumenteret, meget fine kordetaljer..!”
Alt imens har amerikanske Beth Harts valgt at tage bandet med som support på sin danske tour. Det er således et sammenspillet og energifyldt band, som drager afsted for at promovere en “respektindgydende” debut.
Posted in



